Hofman-Performance Optimal sundhed og styrke, helt naturligt

Skader

HAR DU SVÆRT VED AT HELE ?

VENDER SKADERNE TILBAGE ?

HAR DU KRONISKE SMERTER ?

KAN DU IKKE SLIPPE AF MED INFLAMMATION ?

Er du en af de mange som har oplevet disse problemer, kan denne artikel måske hjælpe.

Inflammation i muskler, sener og led er et udbredt problem

Næsten alle der træner eller er fysisk aktive oplever før eller siden at kroppen ikke kan følge med, og må holde pauser i træningen og arbejdet pga smerter og betændelse.

For mange er det en tilbagevendende eller kronisk forhindring, der står i vejen for at opnå ens ultimative træningsmål, eller blot at kunne klare et fast fysisk krævende job.

Løsningen på problematikken omkring inflammation, og hemmeligheden bag at kunne regenerere musklerne efter vedvarende og stigende belastning, samt evnen til at hele eventuelle skader på rekord tid, skal findes i hormon-immun- og fordøjelsessystemet.

Dine hormonniveauer

Når du gerne vil bygge din krop op, eller holde dig stærk og ungdommelig, så skal du have et effektivt hormonelt respons, og en balance i dine hormonniveauer så du kan producere dine anabolske hormoner, og er du mand skal testosteronet helst drive ned ad væggene (det primære mandlige kønshormon, men lige så vigtigt for kvinder i mindre mængder).

Desuden påvirker stress hormonsystemet i negativ retning, og kan både være fysisk (fra f.eks overtræning eller akut skade), psykisk (depression, pengeproblemer eller svigermor), eller fra miljøet (luftforurening, pesticider og svampesporer i grønt og korn, antibiotikarester i kød, hospitalsaffald og medicin i drikkevandet), eller slet og ret fra almindelig vestlig levevis og FORKERT KOST!

Man skal også være opmærksom på at stresshormoner fremmer lagring af fedt og nedbryder muskler!

Stress påvirker derudover både fordøjelsen og tarmfunktionen.

Dit tarmsystem

Et sundt og stærkt fordøjelsessystem er nødvendigt hvis du ønsker en sund og stærk krop!

Næsten 90% af immunforsvaret er placeret i tarmen og desuden skal tarmen optage næringsstofferne i føden, så hvis tarmen fungerer dårligt vil immunsystemet svækkes, og tarmen vil ikke kunne optage næringen ordentligt, med det resultat at man dybest set bliver underernæret selv om man evt. er overvægtig eller kraftigt bygget. Dette vil resultere i ubalance i hormonsystemet samt vitamin og mineral mangler, uanset om man får tilført rigeligt i kost eller tilskud.

Det vil også forhindre at kroppen kan tilpasse sig de belastninger som hverdagen skaber.

Okay, vi har nu konkluderet at hormon- og fordøjelsessystemet skal være i orden og at de begge er afhængige af hinanden.

Hvordan bliver de det og hvilke ernæringsråd skal man så følge ?

Der findes mængder af diæter med varierende succes, og utallige, ofte modstridende, meninger om hvad der er sundt, og om hvilken kost er mest fremmende for vægttab, muskelopbygning, generel sundhed og restitution.

Hold fast, for nu dykker vi dybere ned i mysteriet..

Problemerne og den manglende effektivitet kommer af at vi alle er forskellige, og hvad der kan være godt for en, kan være helt forkert for en anden.

Hastigheden vi forbrænder kalorier med er vidt forskellig og der er også stor variation fra person til person, i hvordan de enkelte fødevarer påvirker nervesystemet.

Derudover kan der være mange skjulte, underliggende problemer i kroppen der forhindrer at diæten virker efter hensigten.

En person kan spise og træne perfekt, men hvis f.eks tarmen er betændt (kan bl.a forårsages af stress og forkert kost), kan kroppen ikke optage energien fra maden. Så tror systemet der er hungersnød og begynder at nedsætte stofskiftet, uanset hvad man spiser.

Eftersom 80-90 % af immunforsvaret findes i tarmsystemet, vil en betændt tarm også medføre at de indre mekanismer, der bl.a. skal beskytte mod infektioner, bliver væsentligt forringet og det vil blive markant sværere for kroppen at bekæmpe bakterier og virus, samt at dæmpe inflammation og hele skader.

Samtidig bliver optagelsen af de næringsstoffer der er i maden forstyrret, hvilket med stor sandsynlighed vil medføre mangelsymptomer på længere sigt, idet kroppen ikke vil få de optimale mængder af bl.a. vitaminer og mineraler.

Det medfører også ustabilt blodsukker, med lavt/skiftende energiniveau, øget insulinproduktion og forhøjede stress hormoner, med nedsat evne til at regenerere og hele overbelastningsskader. (stress hormonerne modvirker reparations- og væksthormonerne).

Tarmen rummer desuden en stor del af vores nervesystem, hvilket gør at der kan opstå diffuse smerter i kroppen hvis tarmen er irriteret.

Alt i alt kan der være talrige årsager til (og følgeproblemer af) et fordøjelsessystem ude af balance, men lad os gennemgå et tilfælde der ses mange af :

  • En person spiser et måltid med for meget eller kun kulhydrat (mange spiser f.eks frugt og gulerødder til mellemmåltid eller drukner sig i energi-drikke) ;
  • blodsukkeret stiger og kroppen må producere insulin for at stabilisere det.
  • Blodsukkeret falder derefter for hurtigt, og kroppen udligner med Cortisol.
  • Personens energi falder, sulten øges og stoppes evt med et nyt forkert sammensat måltid, der starter den samme cyklus igen.
  • Binyrerne stresses vedvarende, og de skadelige bakterier i tarmen stortrives på det overskydende sukker.
  • De skadelige bakterier forstyrrer balancen i tarmen og ufordøjet mad og skadelige stoffer går direkte i blodbanen.
  • Dette stresser binyrerne yderligere, og påvirker derved skjoldbruskkirtlen og dens styring af stofskiftet.

Bliver dette ved, vil personen ende med nedsat binyrefunktion (og alle de deraf følgende problemer, som beskrives nærmere senere), insulinproblemer, nedsat stofskifte, samt en tarm der ikke kan optage tilstrækkelig næring men til gengæld lækker skadelige stoffer ud i blodet, hvilket igen stresser leveren og immunsystemet.

Kroppens overlevelsesreaktioner aktiveres samtidig med at næsten alle vigtige funktioner går i en ond cirkel.

Det siger sig selv at ingen af disse problemer fremmer ens helingsevne, og det var bare et enkelt eksempel ud af mange.

Dette ses i stigende grad også hos folk der selv tror de spiser sundt og har et godt helbred!

Det handler ikke kun om præstationer, men om at genskabe balance og sundhed.

Hvis hormon-niveauerne er korrekte og tarmen fungerer optimalt, skal kosten blot tilpasses den enkeltes specifikke fysik og behov, og så vil basis for hurtig heling eller fremgang med træningen være lagt.

Hvad vil det så indebære at få balance i kroppen og tilpasse kosten så der åbnes for muligheden for hurtig skadeheling og minimering af betændelsestilstande ?

Hæng på lidt endnu hvis du har haft problemer med vedvarende skader og inflammation, og/eller du bare vil nå dit fysiske potentiale.

Lad os starte med at se på hvordan tarmsystemet og immunforsvaret virker, da der er direkte sammenhæng mellem disse og regenerering og opbygning af kroppen.

Når vi spiser, starter fordøjelsen i munden, hvor enzymer i spyttet nedbryder stivelse.

Maden passerer derefter via spiserøret til mavesækken, hvor der dannes mavesyre og proteinnedbrydende enzymer. Herfra går det videre til tolvfingertarmen, hvor bugspytkirtlen neutraliserer mavesaften og tilfører yderligere fordøjelsesenzymer, og galdeblæren sprøjter galde ind til at nedbryde fedtet. Føden passerer derefter til den egentlige tyndtarm hvor optagelsen af amino- (proteiner) og fedtsyrer, simple kulhydrater, vitaminer og mineraler bl.a finder sted.

Tyndtarmens overflade er stærkt foldet og forsynet med tarmtrevler (villi). Sunde villi har en stor overflade, dækket af ”børstehår” (mikrovilli/enterocytter), der også udskiller enzymer til at nedbryde komplekse kulhydrater og stivelse og spiller en meget vigtig rolle for optagelsen af makro- og mikronæringsstoffer (kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler). Efter tyndtarmen passerer den fordøjede føde over i tyktarmen, hvor vand og salte optages, og resterende protein og kulhydrat fermenteres/gæres og nedbrydes af mikroorganismer.

Hele tarmsystemet er desuden betrukket med en slimhinde (mucosa), der ligesom huden er barriere mod omverdenen.

Tarmslimhinden har flere vigtige funktioner ;

  • sammen med de gavnlige bakterier i tarmsystemet, at bekæmpe og holde skadelige bakterier og stoffer ude,
  • at hjælpe med i nedbrydningen af den mad vi spiser,
  • at åbne og lukke de passager som næringsstofferne skal passere igennem for at komme ind i blodbanen og rundt i kroppen.

Der er altså mange processer, der skal være i balance for at vores tarmsystem og dermed også kroppen kan fungere optimalt.

Parasitter, skadelige bakterier og svamp som f.eks. candida albicans kan ødelægge denne balance i tarmen, og ændre den så tarmen ikke længere kan optage tilstrækkelig næring til kroppens celler. En svækkelse af tarmens beskyttende mekanismer vil også betyde at ufordøjede madpartikler og giftstoffer kan passere uhindret gennem tarmen over i blodbanen.

Denne tilstand er kendt som ”Leaky Gut Syndrome” eller utæt tarm, der er en tilstand, der kan forårsage mange forskellige symptomer som led- og muskelsmerter, neurologiske, og autoimmune sygdomme (hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler).

Alt dette vil betyde at kroppen bliver sultet for alle de vigtige næringsstoffer, samtidig med at immunsystemet må arbejde på højtryk med den uønskede invasion af stoffer som tarmsystemet skulle have taget sig af.

Tarmens primære forsvar er at udskille stoffet Immunglobulin A (sIgA), som i en rask tarm klarer eventuelle infektioner, men i en dysfunktionel tarm hvor der er kronisk påvirkning, vil evnen til at producere sIgA med tiden nedsættes.

Når immunsystemet konstant aktiveres af både de indtrængende stoffer i blodbanen, samt den stress på systemet som tarmens tilstand og vedvarende produktion af sIgA giver, påvirkes binyrerne også.

Din binyrefunktion er utrolig vigtig for din helingsevne!

Binyrerne er de kirtler, som danner stresshormoner som Cortisol og adrenalin, men også hormoner som DHEA (dehydroepiandrosteron), der er forstadiet til kønshormonerne og de stoffer, der reparerer kroppen.

Produktion af Cortisol er en del af en hel normal dagscyklus og vi bruger bl.a. hormonet som vores ”vågnehormon” og som vores primære ”stresshormon” (produktionen af Cortisol øges når vi skal håndtere stress). Vi bruger også Cortisol til at vedligeholde blodsukker, og bekæmpelse af inflammation i kroppen.

(Hos de fleste findes blodsukkerubalance og inflammationer).

Kroppen og binyrerne er dog ikke designet til at modstå de mange vedvarende kilder til stress de fleste mennesker i den vestlige verden udsættes for i dag, og det er vigtigt at vide at stress som før nævnt både kan være fysisk og psykisk, og at det fysiske stress også omhandler det miljø (luftforurening, bakterier etc.) vi lever i samt en evt. FORKERT KOST.

Uanset kilden til stress vil en kronisk forhøjet Cortisol produktion, nedsætte tarmens evne til at producere sIgA, og omvendt.

Så kronisk stress kan give tarmproblemer, og vedvarende tarmproblemer kan give kronisk stress på binyrerne. Dette giver i sig selv en ond cirkel hvor problemer på den ene front forstærker problemerne på den anden.

Binyrerne styrer både de nedbrydende (katabolske) og genopbyggende (anabolske) processer i kroppen, men derudover er balancen mellem Cortisol og DHEA involveret i næsten alle vitale funktioner i kroppen. Problemerne opstår når binyrerne, grundet kronisk stress, skal til at fokusere på produktionen af Cortisol og derved tvinges til at producere mindre DHEA (der røg testosteronet).

En skubbet balance mellem Cortisol og DHEA vil bl.a. have negativ indflydelse på :

  • muskler, sene og knoglevæv
  • testiklerne og æggestokkenes hormonniveau
  • bugspytkirtlens insulin produktion
  • skjoldbruskkirtlens styring af stofskiftet
  • fedt og protein optag
  • vægt og fedtfordeling
  • hukommelse
  • indlæringsevne
  • humør
  • søvn og neurologisk funktion
  • cellestofskiftet
  • oxidativ stress (for mange frie radikaler)
  • immunregulering
  • afgiftningskapacitet og evne til at udskille tungmetaller m.m.

Binyrerne kan ikke opretholde et konstant højt cortisol niveau (ligesom tarmen ikke kontinuerligt kan producere store mængder sIgA), hvorved alle de ovennævnte funktioner vil blive påvirket yderligere i negativ retning.

En inflammation i tarmen eller binyre udtrætning er altså IKKE kun et lokalt problem (selvom man ofte betragter det sådan), men derimod en tilstand, der nedsætter immunforsvaret og påvirker hele kroppens evne til at opbygge styrke og udholdenhed!

”Hvis man ikke tester, gætter man!”

Vi er alle individuelle og har individuelle næringsbehov. Det er derfor kritisk at finde ud af hvilke specifikke næringsbehov man har, da forkert kost sammensætning er en primær kilde til overvægt og stress på hele systemet med dårlig heling eller manglende præstation til følge.

Det handler ikke om at tælle kalorier, men at finde den “brændstof” blanding der giver stabil energi og blodsukker, samt indeholder de næringsstoffer DIN krop behøver.

Man bør som minimum finde ud af om man har langsom, mellem eller hurtig forbrænding, så man kan sammensætte det optimale forhold mellem fedt, protein og kulhydrat man skal indtage, samt klarlægge om man er mest styret af den sympatiske eller parasympatiske side af det autonome nervesystem, eller om den oxidative side er dominerende (da det afgør hvilke fødevarer der skubber kroppen mod balance).

Mængden skal kroppen nok selv finde hvis systemet er i balance.

En elitegymnast kan f.eks have et kaloriebehov på 5-6000 kalorier om dagen, mens en person der kun træner moderat og ikke ønsker at udvikle større muskler kan klare sig med langt mindre, som regel sætter træningsmængden og belastningen størrelsen af sulten.

Derudover bør man finde ud af om man har nogen form for fødevareintolerance (er man intolerant overfor bestemte fødevarer, virker de som gift på kroppen).

Intolerance kan betragtes som forstadiet til allergi. En vigtig forskel er at man i modsætning til allergi ikke nødvendigvis oplever fysiske symptomer, men det ændrer ikke det fakta at en fødevare man er intolerant overfor, vil skabe stress for kroppen.

Dette øger Cortisolproduktionen, nedbrydning af muskler og lagring af fedt !

Men da kosten kun er den grundlæggende del, og ikke kan stå alene hvis først systemet er ude af balance, må man også undersøge alle de relaterede funktioner.

Lavt testosteron niveau ses i stigende grad hos både mænd og kvinder, hvilket resulterer i nedsat evne til at regenerere skader og opbygge muskler.

Der ses også flere og flere med for højt kvindeligt kønshormon, hvilket bl.a kan stamme fra forurening, medicin og fødevarer med østrogenlignende egenskaber som f.eks soja.

Så hvis du virkelig vil have at kroppen fungerer på toppen af det mulige må du have hormonerne og tarmen med.

Vejen tilbage til en smertefri hverdag og effektiv heling af skader, med sundhed og overskud af energi som bonus.

Binyrerne bør testes for Cortisolniveauer over en hel dag, samt gennemsnitlig DHEA produktion da forholdet mellem disse fortæller hvor fremskreden en evt binyretræthed er. Binyrernes tilstand påvirker som før nævnt hele kroppen, og giver vigtige indikationer om blodsukkerbalance, og hvornår immunsystemet er aktivt.

Kønshormonernes niveau og indbyrdes balance fortæller bl.a om evne til at regenerere og opbygge muskler og knogler samt generel sundhed og forplantningsevne.

Melatonin (vores ”sovehormon”) niveauet kan afdække søvnproblemer og give fingerpeg om tarmens sundhed da 75% af melatoninen dannes i tarmen.

Leverfunktionen bør testes dels fordi den er så livsvigtig, men også fordi den fortæller hvor meget uønsket stof cirkulerer rundt i blodbanen.

Proteinfordøjelse/optag er vigtig at tjekke, både i sig selv, og da det kan indikere ubalance og øget gennemtrængelighed i tarmen.

Mængden af oxidativ stress på cellemembranerne bør også testes. Når kroppen vedvarende bliver udsat for stress forharskes/oxideres fedtet/lipiderne i cellernes membraner, hvilket svækker cellerne og giver mulighed for degeneration og mutation med for tidlig ældning og genetiske sygdomme til følge.

Dernæst må man konstatere om mucosaen (tarmslimhinden) er i stand til at udskille sIgA, og hvor meget (da det fortæller om tarmens evne til at modstå infektioner), samt mængden af anaerobe og aerobe bakterier, evt svamp og immunreaktion på proteiner fra mælk, æg, hvede, soja og majs.

Endelig skal tarmsystemet testes for parasitter, bakterier, gær og svamp m.m., da disse tit er den underliggende årsag, i form af nedsat optag af næring, og udskillelse af toxiner/gifte i kroppen.

Det kan måske lyde en smule besværligt og uoverskueligt, men ovenstående kan faktisk testes via simple testkits som derefter sendes til laboratorium til analyse.

Først når man kender alle relevante data kan man danne sig et præcist billede af hvor problemerne stammer fra, og lave en holdbar og god handlingsplan, i form af individuelt tilpasset kost og tilskud samt evt. livsstilsændringer.

Kroppen har en fantastisk medfødt evne til at hele og tilpasse sig en større og større belastning på muskler, sener og knogler, hvis man blot fjerner de skadelige påvirkninger, og samtidig giver den de byggesten, der er en forudsætning for at helingen og opbygningen kan ske.

Vil du gerne have hjælp i dag :    Kontakt    Jan@Hofman-Performance.info

 

Kilde : Jan Hofman, FDN, CMTA